My Store
Barselkeramik - April opstart
Barselkeramik - April opstart
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Barselkeramik er til dig, der er på barsel og har lyst til et hyggeligt og kreativt pusterum sammen med din baby og andre barslende.
Over 6 gange arbejder vi med forskellige keramiske projekter, hvor der både er plads til at skabe personlige minder fra babytiden og til at fordybe dig i dine egne idéer.
Du behøver ikke have arbejdet med ler før – jeg guider dig gennem de forskellige teknikker undervejs.
Vi kommer blandt andet til at lave babyaftryk i ler, flag til hjemmet og en personlig mor-kop. Derudover får du mulighed for at arbejde med dit helt eget projekt.
De 6 gange - torsdage kl 10-13:
1/4 – Babyaftryk
Vi laver aftryk af babys små hænder og/eller fødder i ler og arbejder videre med dem, så du får et helt særligt minde med hjem.
8/4 – Flag
Vi laver personlige keramiske flag, som kan pyntes med eksempelvis navn, bogstaver, små illustrationer eller mønstre.
15/4 – Glasering
Vi glaserer de første projekter og gør dem klar til deres sidste brænding.
22/4 – Mor-kop
Du former og dekorerer din helt egen kop – præcis som du ønsker den.
29/4 – Egen idé
Denne gang er der fri leg med leret. Du får mulighed for at arbejde med dit eget projekt og skabe lige det, du har lyst til. Det kan eksempelvis være en børnekop, far-kop, fødselsdagstallerken eller noget helt andet. Ét valgfrit emne er inkluderet i kursusprisen.
6/5 – Glasering
Vi afslutter forløbet med at glasere de sidste ting, så de efterfølgende kan brændes færdige.
Der vil være god tid undervejs og selvfølgelig plads til amning, flaske, bleskift, putning og alt det andet, der følger med at have en lille baby med. Der er afsat tid fra kl. 10.00–13.00, men det forventes ikke, at dagens projekt tager alle tre timer. Tidsrummet er netop sat, så der er god tid og plads til pauser undervejs – helt på babys præmisser.
-
Pris: 1.900 kr. inkl materialer og brændinger
Velkommen til barsel, babybobler og masser af LER 🤎
Såfremt man ikke har fået nok, er der mulighed for at man kan forsætte i sin lille gruppe og blive medlem af værkstedet. Se mere under "Medlemskab"
-
Praktisk:
Baby er selvfølgelig meget velkommen – det er hele idéen med holdet. Vi laver plads til at pusle, samt et legetæppe på gulvet. Der er ligeledes elkedel og plads til barnevogne udenforan. Men der er ikke et toilet til rådighed, så mor skal tisse af hjemmefra.
Kursusbetingelser
OBS: Såfremt der ikke er tilstrækkeligt antal tilmeldte, forbeholder vi os retten til at aflyse kurset. I så fald tilbydes du en plads på et andet kursus eller fuld refundering.
Hvis du selv bliver forhindret i at deltage, refunderes kursusgebyret ikke. Din plads må dog gerne overdrages eller videresælges til en anden.
Del
